søndag den 13. februar 2022

Ting, jeg ville ønske at jeg vidste, før jeg læste jura (2022)

 


Ting, jeg ville ønske at jeg vidste, før jeg læste jura (2022)

Så fandt jeg lige lidt tid til et indlæg, selvom det er lang tid siden. Tak for supporten på bloggen, som nu har nået over 100.000 visninger og 1200 likes.

Dette er ting jeg personligt ville have fået gavn af hvis jeg vidste det lidt tidligere:

  1. Der er rigtig meget læsning – lær at skimme tekster og highlighte med måde. Føles militæragtigt i starten, men du vil lære hvordan man smartest gør ting. Work smart, not hard. 
  2. Få et studiejob (evt. frivilligt arbejde) og dan netværk – mange synes det er meget vigtigere end karakterer; det har også været min oplevelse. Gør noget sjovt og interessant i din fritid og snak med forskellige mennesker, så du får andre synsvinkler på tingene.
  3. Brug en kalender og vær organiseret – ellers vil du komme til at overse vigtige ting.
  4. Meld dig ind i foreninger og en A-kasse. Hav styr på SU-reglerne. Meld dig ind i jura alumne-netværket når du er færdiguddannet.
  5. Lær at slappe af uden skyldfølelse – kan være svært!
  6. Brug citation management software ved store opgaver (fx Zotero, EndNote, Mendeley) – det vil spare dig meget tid og nerver. Brug tid på at lære god grammatik og stavning. 
  7. Det bliver nemmere med årene – du behøver ikke være perfekt. Det er OK at spørge om råd og hjælp.
  8. Jurastudiet og retssager er ikke som i filmene og serierne – disse er langt mere dramatiske end virkeligheden er.
  9. Det er OK ikke at kunne lide/finde ud af visse fag – især når de er obligatoriske.
  10. Dine valgfag er ikke nødvendigvis det du kommer til at arbejde med – det har jeg hørt fra mange. Det er OK ikke at vide 100% hvad man vil bagefter.
Håber disse tips kan gavne – på gensyn :)

lørdag den 27. juni 2020

Guide til OCR på billeder (muliggør kopiering af tekst fra fotos) (2020)

Source: https://www.enolsoft.com/blog/onenote-ocr.html

"OneNote is a practical (and free) OCR tool that captures text from PDF/image and saves your time you could waste on retyping the document."

OCR = Optical character recognition (optisk tegngenkendelse)



Guide til OCR på billeder (muliggør kopiering af tekst fra fotos) (2020)
1) Åbn programmet OneNote

2) Sæt et foto ind med tekst på

3) Vent noget tid (som regel 15 minutter)

3) Højreklik/ctrl-klik på billedet og vælg "Copy Text from Picture” eller “Copy Text from This Page of the Printout"

4) Sæt teksten ind hvor du ønsker :)



Guide til OCR på pdf'er:

1) Open OneNote OCR Mac or Windows.

2) Click on “Insert” > “PDF” to load the PDF file, or simply drag it to the software.

3) Control-click the PDF file, and choose “Copy Text from this Page of the Printout” option to copy the currently selected page. If you want to copy all the pages, just choose “Copy Text from All the Pages of the Printout’ option.



Der findes også mange andre programmer til OCR, som fx:
  • Enolsoft PDF Converter with OCR (Mac)
  • i2OCR.com (Online)
  • OnlineOCR.net (Online)
  • Boxoft Free OCR (Windows)
  • ABBYY FineReader Online (Web-based Tool)
  • Adobe Acrobat Professional (Windows, Mac OS)
  • BIT-Alpha (Windows)
  • ExactScan Pro (Mac OS)
  • FineReader (Unix, Windows)
  • Neoptec (Windows, Mac OS, Unix)
  • Nicomsoft OCR (Windows, Unix)
  • OCRKit (Mac OS)
  • Readiris (Unix, Windows, Mac OS)
  • Scansoft Omnipage (Windows)

onsdag den 15. april 2020

Guide til lyd- og skærmoptagelser (2020, Mac)

Guide til lyd- og skærmoptagelser på Mac



1) Brug programmet Quicktime, hold knappen nede på Quicktime og vælg enten "Ny skærmoptagelse" eller "Ny lydoptagelse" (alt efter dit behov)




2) HUSK at slå "Indbygget mikrofon" til, ellers kommer der ingen lyd på skærmoptagelsen.
Klik derefter på skærmen eller marker et område du vil filme.
Du kan holde knappen nede på Quicktime og se om du er i gang med at filme/optage.






OBS: Alternativt kan programmet Memoer også optage lyd (men ikke skærm)
OBS: Alternativt kan man optage lyd via sin mobil.




Hjemmesider der kan dele større filer:
YouTube (som skjult link) https://www.youtube.com


Skærmfotos på en Mac:
Kommando (⌘) + Skift + 3 for at tage et skærmbillede af hele din aktive skærm. 
Kommando (⌘) + Skift + 4 for at udvælge et område af skærmen med musen i stedet. 
Billedet bliver gemt på dit skrivebord som en .png.



lørdag den 8. juni 2019

Tips og tricks til Tingsret og Sikkerheds- og kreditorrettigheder (formueret) (2019)

Image source: anonym


Hej alle.

Min historie:

Jeg har selv haft svært ved de formueretlige fag og kommer her med nogle tips og tricks til fagene. Mange siger at SKR var det sværeste fag på bacheloren og mange synes også tingsret og obligationsret også var nogle "dræberfag".


Da jeg er kommet succesfuldt igennem faget vil jeg gerne hjælpe andre, da jeg selv havde det meget hårdt i mit liv i denne periode. Jeg er taknemmlig for alt det gode der er sket for mig og jeg ønsker det bedste for mine medstuderende.

Min SKR succeshistorie (Victoria Sobocki): https://www.facebook.com/photo.php?fbid=2405143599514516 (offentligt foto)

Se snittet på SKR eksaminerne gennem årene: http://karakterstatistik.stads.ku.dk/#searchText=kreditor&term=&block=&institute=&faculty=1988&searchingCourses=true&page=1

Se snittet på en enkelt eksamen i bjælkeform på Selvbetjening: 
https://www.youtube.com/watch?v=noS5DWwuWR0



Ang. SKR-snittet inde på juragruppen (af Mikkel Ræv): https://www.facebook.com/groups/19403148459/permalink/10155917646183460/

SKR forespørgsel inde på juragruppen (fra Victoria Sobocki): https://www.facebook.com/groups/19403148459/permalink/10155471949323460/


Til info: 

1) Jeg fik undervisning af nogle dygtige mennesker privat – skriv til mig og du kan få deres kontaktinfo. Jeg er ret sikker på at deres hjælp har været 70-80% af grunden til at jeg bestod.

2) Jeg havde søgt om dispensation til ekstra forsøg og kender processen ved dette. Se mit blogindlæg om dette: https://kujuratipsogtricks.blogspot.com/2019/01/eksamensklager-og-dispensationsansgning.html

(Sendte min ansøgning ind d. 4/7/2018 og fik afgørelsen d. 15/8/2018.)

3) Jeg har haft faget Sikkerheds- og Kreditorrettigheder, så ved ikke hvordan Tings- og Kreditorrettigheder bliver.

4) Se også sparringsgrupperne på facebook: SKR https://www.facebook.com/groups/SikkerhedsogKreditorrettighederJura/ og TR https://www.facebook.com/groups/TingsretJura/ og eksamensangst https://www.facebook.com/groups/SRGsparringsgruppe/

5) Det er OK at bruge andre bøger end pensum, fx dem de bruger på de andre universiteter. Nogle folk klarer sig endda fint kun med kompendier, slides og lov. Alle har deres egen måde at lære på.

6) Husk at download Kromann Reumerts kompendier i disse fag. https://www.facebook.com/kromannreumert/


Skrivetips:

Jeg vil skrive flere tips her i løbet af ugen. God fornøjelse og god vind.
Der tages forbehold for stavefejl, grammatiske fejl, juridiske fejl og fejl ifm. ændret eksamen. Disse noter er kun ment som en rettesnor og erstatter ikke pensum og undervisning.



Generelle opgavetips og opgavestruktur:


December 2018 TIPS:


Jus faktum subsumption for HVER regel
Ikke tænke i afsnit

HR
Faktum
U
Konklusion


Problemstilling
  • Taler for
  • Taler imod
  • Konklusion 


Aldrig skriv “opfyldt” efter et punkt!
Drop punktformerne

Opfyldte
Ikke opfyldte

1.2. Retsgrundlag 
  • HR

1.3. Forslag til afgørelse 
  • Subsumption

Skriv flere sider

Skriv som om du skal forklare til en ikke jurist

Redegør for den væsentlige del af reglen 
HR 


Hvad sker der i faktum som taler for at den kan bruges i jus?

Tag stilling - tag det mest almindelige






November 2018 TIPS:
  • Ingen bullet points
  • Mere flydende tekst
  • Specificer problemstillingen (identificer) skriv “den første problemstilling angår om der overhovedet er stiftet en ret”—> “herefter opstår der en problemstilling om, hvorvidt genstanden er individualiseret”. —> spørgsmålet er herefter hvorvidt A som har ret over X er i konflikt med B’s ret på X. —> kan de eksistere i harmoni eller er de i konflikt? —> hvem kan håndhæve sin tignlige ret? Løsningen sker ved tingsretlige regler, først i tid, vindicere….
  • Det er ok at kopiere formuleringer fra bøgerne :)
  • “Det lægges til grund” ikke “vi antager/formoder”
  • Overstreg vigtige ord (ikke sætninger eller datoer) (less is more)
  • SKRIV DET DU GÅR IGENNEM!
  • Skriv den FØRSTE problemstilling i den første linje
  • Brug de rigtigte termer, ikke normalt sprog 
  • Kontraktspart vs indgår aftalen (fx fuldmægtig)
  • Alle aktiver skal behandles! Også hvis ingen problematillinger/konflikt
  • Der er betingelser til alting – redegør for dem og analyser dem i opgaven
  • Kig på om det er et selskab som indgår aftalen (flere personer som skal være i god tro)
  • Begrund alting du gør
  • Vigtigt at sondre mellem hvad man besvarer/løser
  • KUN tag 2 personer ad gangen hvis der er mange parter (vindicere vs ekstingvere)
  • Skriv spørgsmålene ned i opgaven
  • Der vil fremgå specifikt hvis en sælger sælger noget privat
  • FORKLAR og argumenter hvis du tager en lidt sær udvej pga. Uklarheder i opgaven 
  • Det VIL fremgå klart i opgaven hvis nogen opfører sig uforsigtig/passivt – man har ikke som UP været uforsigtig bare fordi man har indgået en aftale 
  • Gennemgå ikke alle ekstinktionsbetingelser hvis der er en lex specialis 
  • Skriv “princippet om lex specialis” i stedet for “lex specialis-princippet”
  • VIGTIGT at skrive TL § 5 ang. God tros-begrebet inden for fast ejendom
  • HENVIS til bogen/dommen hvis det ikke står i loven 
  • IKKE brug ordet vanhjemmel i TR-henseende —> sig “ikke berettiget til at disponere”
  • “jf. Princippet i lov” vs “analogi” er IKKE det samme. Analogi = bruger loven som hjemmel. Princippet = loven er ikke hjemmel, men princippet er.
  • “Anmeldt til tinglysning” = “er tinglyst”
  • Ekstinktion: fast ejendom = tinglysning. Løsøre = rådighedsberøvelse
  • HUSK hvilket stk. I paragraffen 
  • Husk at opsummere til allersidst i opgaven 
  • Se på hvem der er kontraktspart og hvem der er fuldmægtig
  • Se på HVEM vedkommende har en fordring 
  • Skriv derfor ikke ”kan være omfattet af den faste ejendom” men ”om den kan være omfattet af panteretten med pant i den faste ejendom”
  • husk, at først skriver vi om der er stiftet en tinglig ret, derefter, hvem der er først i tid.
Tinglysning har ikke noget med stiftelse af tingsretlige rettigheder at gøre. Rettigheden er stiftet fra tidspunktet for aftalens indgåelse om overdragelse af en ret over en individuelt bestemt genstand.
  • Separer den indre i EPB fra fast ejendom (fx med stjernen)

Brugsret = ret til ubegrænset råden
Servitut = ret til begrænset råden



Den der er først i tid i et internt forhold af to parter, vindicerer. (Også selvom de ekstingverede før i tiden)

Juridisk metode:
Faktum
jus
Subsumption 
(NEUTRALE!)

Rettighed
Konflikt
Løsning 




Marts 2016 TIPS:

- ikke gengiv faktum 

- jus faktum subsumption 

- jus: start med UP og så U1 osv 

jus og faktum = hav en delkonklusion 

1) jus faktum konklusion
2) jus faktum konklusion
3) jus faktum konklusion
4) jus faktum konklusion

terminsydelser = renter afdrag og bidrag 

abekomplekset = hvis der står noget som ENHVER kan lægge mærke til



ikke svar på noget der ikke spørges til - det giver ikke point, men hvis det er forkert så tæller det ned

Eksempel:
jus = domme kan fuldbyrdes 14 dage

faktum = der er forløbet 14 dage

indsigelser vedr dommes rigtighed kan ikke gøres gældende i fogedretten

= udlægget var korrekt foretaget




Ekstra:



nævn kun undtagelser hvis de er relevante
god evne at skære opgaven til

irelevante ting gør censor og eksaminator irriteret og i værste fald kan det trække karakteren ned

skriv et godt, klart, enkelt og nogenlunde moderne sprog

formidle det godt og fremføre det godt!

sprog first, jura second

minus syntaksflimmer! minus gentagelser i afsnit efter hinanden!





Nyttige bøger (November 2018) (supplement til pensum)

Vigtige bøger:

  • Tinglysningsloven med kommentarer
  • Konkursloven med kommentarer
  • Bent Iversen m.fl. Panteret 5. udgave (2015)
  • Michael Elmer og Lise Skovby, Ejendomsretten 1 (1999) 4. udgave
  • Digital tinglysning - en indføring i reglerne om tinglysning af rettigheder over fast ejendom af Claus Rohde, 2017, 2. udgave

Ikke super vigtige, men gode at have:

  • Vagn Carstensen & Thomas Rørdam, Pant, 7. udgave
  • Lærebog i obligationsret II
  • Gældsbrevsloven med kommentarer
  • “Kreditorforfølgningmateriel foged- og konkursretaf Bo von Eyben og Peter Møgelvang-Hansen 


BØGER:

Gode indholdsfortegnelser
Panteret 

TL med kommentarerne (den gule)
Ejendomsretten 1
Digital tinglysning


OBS: Den gule TL m. K.: for gammel til digital tl 

Peter Mortensen er bedre til prioritetsstillingen 

Rørdam er OK men ikke nødvendig

Ikke GBL 

Apps:

Danske Love (?)
Curriculy SKR Podcast af SACHSE Learning ApS and Mathias Sachse Skrubbeltrang





søndag den 7. april 2019

KU Juras administration er et bureaukrati-mess: Linksamling (2019)

Image source: https://uniavisen.dk/thi-kendes-for-ret-jura-skyldig-i-studierod/
Sjove bureaukratiberetninger på KU:https://www.facebook.com/bureaukrati/

Jurasnit: https://uniavisen.dk/hvorfor-snittet-paa-jura-er-intetsigende/


Jura klæd ud: https://uniavisen.dk/indianer-mexicaner-ol-deltager-det-maa-du-ikke-klaede-dig-ud-som-paa-jura/


Jura helligdage: https://uniavisen.dk/jura-overholder-ikke-egne-regler-helligdage-kom-bag-paa-jura/


Jura ventetider: https://uniavisen.dk/jurastuderende-protesterer-mod-eksamenskrav/


Jura printerkrav: https://uniavisen.dk/jura-dropper-forhadt-printerkrav/


Jura og stress: https://uniavisen.dk/jurastuderende-pas-paa-hinanden/


Juras ledere: https://uniavisen.dk/juras-ledere-er-ikke-uddannet-til-deres-opgave/


Studierod: https://uniavisen.dk/thi-kendes-for-ret-jura-skyldig-i-studierod/


Jurafolk: https://uniavisen.dk/kritik-jura-er-befolket-af-pertentlige-notatjaegere/


Jurasnyd: https://uniavisen.dk/snyd-paa-jura-skriv-min-eksamensopgave-5-000-kroner/

For folk, der er medlem af Facebook-grupperne for jurastuderende:


Ang. SKR-snittet (af Mikkel Ræv): https://www.facebook.com/groups/19403148459/permalink/10155917646183460/


SKR forespørgsel (fra Victoria Sobocki): https://www.facebook.com/groups/19403148459/permalink/10155471949323460/


SKR succeshistorie (fra Victoria Sobocki): https://www.facebook.com/photo.php?fbid=2405143599514516 (offentligt foto)

Se snittet på SKR eksaminerne gennem årene: http://karakterstatistik.stads.ku.dk/#searchText=kreditor&term=&block=&institute=&faculty=1988&searchingCourses=true&page=1

torsdag den 14. marts 2019

Hvordan er det at læse jura? (2019)

Image source: https://freerangestock.com/photos/110448/careers--different-career-paths--being-on-the-fast-track.html

Til info: 
Disse spørgsmål vil besvares af mig, Victoria Sobocki, som har gået på 2011-ordningen på bacheloren og 2017-ordningen på kandidaten ved Københavns Universitet. 
Jeg vil forsøge at besvare dem nogenlunde så godt og "bredt" som jeg kan, men jeg tager forbehold for at nogle ting kan opfattes anderledes af folk samt at jeg ikke har læst andre steder end KU.
Nogle gange sætter jeg andres svar ind på nettet (i kursiv), hvis jeg er enig med dem :)


Typiske spørgsmål folk har omkring jurauddannelsen:

Skal man konstant læse i bøger? Har man overhovedet fritid?

Man læser generelt ret meget og stoffet er meget sværere end i folkeskolen og gymnasiet. Man læser nok også mere i starten, da man lige skal lære "sprog- og sætningsstilen" at kende. Ordene vil være meget svære at forstå og man vil føle sig lost i begyndelsen. 
Det vil blive meget nemmere i løbet af årene. Jeg havde ikke så meget fritid i starten af uddannelsen, men senere hen havde jeg lidt mere da jeg var blevet bedre til at læse og planlægge min tid. 

Jurastudiet er et fuldtidsstudium svarende til cirka 37-40 timer om ugen. Cirka 12 af disse timer er skemalagte. Resten af tiden bruger du på at forberede dig til de forskellige former for undervisning. Forberedelsen til undervisningen omfatter både læsning, diskussion af de læste tekster i din studiegruppe, forberedelse af oplæg til seminarundervisningen, informationssøgning og skriftlige øvelsesopgaver.
Din studiegruppe er vigtig både i den daglige forberedelse til undervisningen, og når du læser til eksamen. For at støtte studiegruppernes samarbejde og arbejdet med cases har alle seminarhold på 1. semester tilknyttet en ældre studerende, der fungerer som gruppevejleder. Seminarholdene mødes løbende med gruppevejlederen.



Hvordan foregår undervisningen? Hvilket sprog er den på?

Typisk som seminarundervisning (med faste hold af ca. 25-35 studerende), grupperarbejde eller forelæsninger. 

Undervisningen foregår primært på seminarhold med cirka 35 studerende. Et seminarhold er inddelt i mindre studiegrupper, og du vil komme i gruppe med 4-6 medstuderende. Sammen med din studiegruppe forbereder du dig til holdundervisningen ved at arbejde med konkrete cases og opgaver.
Undervisningen på dit seminarhold tager afsæt i konkrete juridiske problemstillinger. De kan være tværfaglige eller fokusere på centrale begreber indenfor juraen. Der er fokus på dialog og feedback, og arbejdsformerne veksler typisk mellem oplæg fra underviseren og studiegrupperne og diskussion på holdet. For at få det optimale læringsudbytte ud af undervisningen, skal du og dine medstuderende deltage aktivt.
Ud over undervisningen på seminarholdet og arbejdet i studiegruppen vil der i alle fag være enkelte forelæsninger, som introducerer dig til de juridiske fagområder.
På bacheloruddannelsen foregår undervisningen på dansk bortset fra et enkelt obligatorisk fag, der udbydes på engelsk. På 3. studieår har du som studerende mulighed for at tage på et udvekslingsophold eller at tage fag på fremmedsprog og indgå i gruppearbejde med udvekslingsstuderende. Desuden er det et krav på alle fag, at en del af den anbefalede litteratur er på fremmedsprog, hvis det er muligt.
Hvordan ser et skema ud på bachelordelen af jura?




På bacheloruddannelsen, som er normeret til 3 års studier på fuldtid, arbejder du med forskellige grene af juraen, og du får kendskab til juraens grundlæggende metoder. Bacheloruddannelsen består af en række obligatoriske fag samt et udbud af valgfag på uddannelsens 5. semester.
I løbet af uddannelsen vil du møde grundlæggende fag som:
  • Privat- og formueretlige fag, hvor du bl.a. lærer om erstatning, indgåelse af kontrakter og aftaler
  • Forfatningsretlige fag, hvor du lærer om magtfordelingen i Danmark
    og i EU samt om individets grundlæggende rettigheder over for staten
  • Strafferet hvor du bl.a. får indsigt i regler om kriminalisering og sanktionering
    af lovovertrædelser
  • Moral, etik og politik, hvor du møder juraens moralske og politiske elementer
Du kan vælge at bruge dit 5. semester til at tage fag på andre uddannelser med juridisk relevans, tage på udlandsophold eller et projektorienteret forløb i en virksomhed eller organisation.
Uddannelsen afsluttes med et bachelorprojekt, hvor du går i dybden med en afgrænset juridisk problemstilling og samtidig får afprøvet de kompetencer, du har lært i løbet af bacheloruddannelsen.
Bacheloruddannelsens opbygning (gældende per 1. september 2017)


Her kan du læse om de enkelte fag/kurser: https://kurser.ku.dk
Kilde: https://studier.ku.dk/bachelor/jura/undervisning-og-opbygning/?fbclid=IwAR3cETjLlx7x9L1TMiwmAqKvyb_JV-IBOtIdzde6GlTtf9Jx1uS2UycyItM


Hvordan er kandidatuddannelsen opbygget?
Som kandidatstuderende lærer du at identificere og analysere komplekse problemstillinger og sætte dansk ret ind i en større sammenhæng. I løbet af uddannelsen har du en høj grad af fleksibilitet. Du kan vælge mellem et stort antal valgfag og har også rig mulighed for at perspektivere din juridiske faglighed med fag fra andre uddannelser - både i Danmark og internationalt.
Kandidatuddannelsen i jura er en 2-årig uddannelse svarende til 120 ECTS. Uddannelsen er præget af stor grad af valgfrihed. Uddannelsen har 2 obligatoriske fag og et stort antal valgfag. Med kandidatuddannelsens opbygning og valgfrihed har du rig mulighed for at sammensætte din uddannelse, så den matcher dine karrieremæssige ønsker. Den juridiske kandidatuddannelse afsluttes med et speciale på 30 ECTS-point. På samme måde som bachelorprojektet har du her muligheden for at gå i dybden med en juridisk problemstilling, som interesserer dig særlig meget.

Studiestrukturen på kandidatuddannelsen er fleksibelt opbygget med udgangspunkt i 2 obligatoriske fag (Skatteret og Civilprocesret), som ligger på 1. semester, og et afsluttende speciale. Udover disse fag kan du selv bestemme, hvordan du sammensætter dine valgfag. Dog skal minimum ét fag være på fremmedsprog. Se fag og kurser i kursusbeskrivelserne på kandidatuddannelsen.

Nedenfor er et eksempel på, hvordan du kan opbygge strukturen på din kandidatuddannelse:

I løbet af din kandidatuddannelse har du gode muligheder for at give din uddannelse et tværfagligt præg. Du kan maksimalt tage 60 ECTS udenfor Det Juridiske Fakultet. 
Du har også gode muligheder for at give din uddannelse et internationalt præg. Det Juridiske Fakultet tilbyder en lang række engelsksprogede valgfag med internationalt perspektiv. Du kan også vælge at læse fra et halvt til et helt år af din kandidatuddannelse i udlandet. Opholdet kan arrangeres via en af fakultetets mange samarbejdsaftaler med udenlandske universiteter, eller du kan selv planlægge og sammensætte dit studieophold.
På kandidatuddannelsen kan du også tage projektorienteret forløb (15 eller 30 ECTS), hvor du får afprøvet din viden i praksis.
Kandidatuddannelsen i jura er et fuldtidsstudie svarende til cirka 37-40 timer om ugen. Cirka 8 af disse timer er skemalagte. Resten af tiden bruger du på at forberede dig i form af læsning eller sammen med din studiegruppe.
Undervisningen foregår som holdundervisning, hvor der typisk er 30-40 studerende på et hold. Undervisningen lægger op til, at du deltager aktivt og tilegner dig juridiske kompetencer ved at arbejde med konkrete cases, der udspringer af juridiske problemstillinger.
Der udbydes både danske- og engelsksprogede fag. Et 7,5 ECTS fag har 28 undervisningstimer og et 15 ECTS fag har 56 undervisningstimer fordelt på et semester.



Skal man tage kandidaten?

Nej, det behøver man ikke. Man kan godt bare tage en bachelor.

Man kan forresten også vælge en erhvervskandidat https://studier.ku.dk/kandidat/erhvervskandidat-jura/ eller en kandidat i samfundsvidenskabelig jura https://studier.ku.dk/kandidat/samfundsvidenskabelig-kandidatuddannelse-jura/ :)




Hvor mange eksaminer har man om året og får man standpunktskarakter? Hvordan foregår eksaminerne? Hvor meget betyder karakterne for ens jobs muligheder? 

Man har typisk 2-3 eksaminer pr. semester, som regel skriftlige på 4 timer med hjælpemidler eller mundtlige på 20 minutter (enten med eller uden forberedelse). Man får ikke standpunktskarakterer. 

De fleste eksamener på bacheloruddannelsen i jura er skriftlige. Det kan for eksempel være i form af skriftlige prøver med tilsyn eller hjemmeopgaver. Der vil også være mundtlige prøver undervejs på uddannelsen.

Der afholdes øvelsesopgaver og prøveeksamen på de fleste fag på bacheloruddannelsen. Prøveeksamensopgaverne er typisk opgaver, som har været brugt ved de seneste eksamensperioder. De giver dig en fornemmelse af, hvad det vil sige at aflevere opgaver og gå til skriftlige prøver på jura.

Marcus på Studieportalen opsummerer det meget godt:

Eksamen på jura kan deles ind i to kategorier hhv. de skriftlige og de mundtlige:

De skriftlige prøver kræver, at du er god til at analysere både lovgivning og faktiske hændelsesforløb for derved at nå frem til de korrekte juridiske resultater. Her er det vigtigt, at du er godt inde i pensum inden du begynder at løse opgaverne, og derefter løser så mange af disse du kan inden eksamen. I forbindelse med denne forberedelse kan det være en god idé at notere sig hvilke problemstillinger der går igen, og hvordan de skal løses, da du ofte vil støde på lignende problemstillinger til eksamen og derved spare tid og kræfter.

Den mundtlige prøver er lidt anderledes, da der her ikke sigtes på den konkrete anvendelse af juraen på et hændelsesforløb, men derimod den bredere indsigt i reglerne inden for de forskellige retsområder. Her er det som ved de skriftlige prøver essentielt at du er godt inde i pensum, men derudover er det en fordel at kunne perspektivere og drage paraleller inden for pensum til fx retspraksis eller relevante teorier. Overblikket er her nøglen.

Hvad angår senere jobmuligheder er det, efter hvad jeg har hørt, vigtigt at du har gode karakterer, men derudover tæller det også en del, at du har haft relevante studiejobs. Det med gode karakterer skal du dog ikke allerede stresse over nu, da du kun er færdig med 2. år, og din fremtidige arbejdsgiver højst sandsynligt vil vurdere dig ud fra dine præstationer på kandidat-delen af uddannelsen.




Hvad kan man blive bagefter?

Som jurist har du en lang række spændende jobmuligheder. Du har muligheder inden for domstolene, advokatbranchen og politiet. Du kan arbejde som sagsbehandler, rådgiver og konsulent i den statslige og kommunale administration eller finde job i erhvervslivet og private organisationer - både nationalt og internationalt. Med en juridisk kandidatgrad kan du også vælge at arbejde med forskning ved at søge ind på den 3-årige ph.d.-uddannelse.
Jurister er de eneste kandidater, der har adgang til at videreuddanne sig til advokat, anklager og dommer. Det kræver en 3-årig fuldmægtigansættelse.

Fordelingen er grupperet i overordnede brancher som fx pension, forsikring og finansiel service. Disse branchegrupperinger dækker over mange forskelligartede jobtitler og arbejdsopgaver. Det er muligt, i de fleste brancher, at arbejde specialiseret med juridiske problemstillinger (at være specialist) eller med overordnede og tværfaglige problemstillinger med juridisk relevans (at være generalist).
Nogle jurister bevæger sig videre til andre job i samme branche eller til job i en anden branche. Juristers karriereveje er mangfoldige og udvikler sig typisk over tid.


Hvordan er det sociale miljø på jurastudiet? 

Jura er ikke kendt for et super aktivt socialt miljø, men der er faktisk mange ting at lave og arrangementer at tage til. Der er jurabar, forskellige foreninger, fester, karrieredage, valgkamp, udvalgsmøder mv.
Kig på Facebook og på de store tavler der hænger på studiet; dér hænges ofte eventplakater op.

Se mit blogpost om jura/politiksider, sparringsgrupper og foreninger: http://kujuratipsogtricks.blogspot.com/2016/10/diverse-jurapolitik-sider-og-foreninger.html

Hvordan er studieadministrationen?

Studieadministrationen har generelt fået meget kritik for at være rodet og langsom. Mange kalder jura for det værst administrerede studie ved KU og siger at det fungerer bedre på SDU og AU.

Er bøgerne dyre? 

Umiddelbart ja, men mange køber dem brugt fra andre studerende (på fx Facebook eller Dba).

Er folk typisk ret snobbede og velhavende? 

Nej, det synes jeg ikke. Nogle er, men de fleste virker øvre-middelklasse-agtige.
Der er ikke så mange "flippede" og kunstneriske typer her, synes jeg. 

Hvordan er ens økonomi mht. SU? Har man tid til arbejde ved siden af?

Dette kommer også an på ens forbrug samt husleje. Det kan anbefales at bo på fx et billigt kollegie, så man ikke behøver at arbejde konstant i stedet for at fokusere på læsningen.

Hvorhenne kan man få studiejobs henne?

Typisk vil man starte ud i noget frivilligt og ulønnet arbejde, fx i en retshjælp eller i et mindre kontor. 
Der slås mange jobopslag op på Facebook-grupperne "JURA", "Jurastuderende i hele Danmark" og "Jurajobs".

Se mit blogpost om job og karriere inden for jura: http://kujuratipsogtricks.blogspot.com/2018/09/job-og-karriere-inden-for-jura-2018.html

Er kvote 2-ansøgere dårligere/mere dovne jurister end kvote-1 ansøgere? 

Absolut ikke. Nogle kvote 2-ansøgere er langt mere motiverede til studiet og er bedre jurister end kvote 1-ansøgere. Man kan ikke rigtigt dømme folk ud fra hvilken kvote de kom ind på.

Hvor gamle er folk typisk på studiet? Hvor mange har børn? 

Jeg vil sige at folk normalt er 19-25-30-ish.
Der er folk som har barn, flere børn eller som er gravide. Se også Facebook-gruppen "Jurastuderende med børn".