Til info:
Disse spørgsmål vil besvares af mig, Victoria Sobocki, som har gået på 2011-ordningen på bacheloren og 2017-ordningen på kandidaten ved Københavns Universitet.
Jeg vil forsøge at besvare dem nogenlunde så godt og "bredt" som jeg kan, men jeg tager forbehold for at nogle ting kan opfattes anderledes af folk samt at jeg ikke har læst andre steder end KU.
Nogle gange sætter jeg andres svar ind på nettet (i kursiv), hvis jeg er enig med dem :)
Typiske spørgsmål folk har omkring jurauddannelsen:
Skal man konstant læse i bøger? Har man overhovedet fritid?
Man læser generelt ret meget og stoffet er meget sværere end i folkeskolen og gymnasiet. Man læser nok også mere i starten, da man lige skal lære "sprog- og sætningsstilen" at kende. Ordene vil være meget svære at forstå og man vil føle sig lost i begyndelsen.
Det vil blive meget nemmere i løbet af årene. Jeg havde ikke så meget fritid i starten af uddannelsen, men senere hen havde jeg lidt mere da jeg var blevet bedre til at læse og planlægge min tid.
Jurastudiet er et fuldtidsstudium svarende til cirka 37-40 timer om ugen. Cirka 12 af disse timer er skemalagte. Resten af tiden bruger du på at forberede dig til de forskellige former for undervisning. Forberedelsen til undervisningen omfatter både læsning, diskussion af de læste tekster i din studiegruppe, forberedelse af oplæg til seminarundervisningen, informationssøgning og skriftlige øvelsesopgaver.
Din studiegruppe er vigtig både i den daglige forberedelse til undervisningen, og når du læser til eksamen. For at støtte studiegruppernes samarbejde og arbejdet med cases har alle seminarhold på 1. semester tilknyttet en ældre studerende, der fungerer som gruppevejleder. Seminarholdene mødes løbende med gruppevejlederen.
Hvordan foregår undervisningen? Hvilket sprog er den på?
Typisk som seminarundervisning (med faste hold af ca. 25-35 studerende), grupperarbejde eller forelæsninger.
Undervisningen foregår primært på seminarhold med cirka 35 studerende. Et seminarhold er inddelt i mindre studiegrupper, og du vil komme i gruppe med 4-6 medstuderende. Sammen med din studiegruppe forbereder du dig til holdundervisningen ved at arbejde med konkrete cases og opgaver.
Undervisningen på dit seminarhold tager afsæt i konkrete juridiske problemstillinger. De kan være tværfaglige eller fokusere på centrale begreber indenfor juraen. Der er fokus på dialog og feedback, og arbejdsformerne veksler typisk mellem oplæg fra underviseren og studiegrupperne og diskussion på holdet. For at få det optimale læringsudbytte ud af undervisningen, skal du og dine medstuderende deltage aktivt.
Ud over undervisningen på seminarholdet og arbejdet i studiegruppen vil der i alle fag være enkelte forelæsninger, som introducerer dig til de juridiske fagområder.
På bacheloruddannelsen foregår undervisningen på dansk bortset fra et enkelt obligatorisk fag, der udbydes på engelsk. På 3. studieår har du som studerende mulighed for at tage på et udvekslingsophold eller at tage fag på fremmedsprog og indgå i gruppearbejde med udvekslingsstuderende. Desuden er det et krav på alle fag, at en del af den anbefalede litteratur er på fremmedsprog, hvis det er muligt.
Hvordan ser et skema ud på bachelordelen af jura?
På bacheloruddannelsen, som er normeret til 3 års studier på fuldtid, arbejder du med forskellige grene af juraen, og du får kendskab til juraens grundlæggende metoder. Bacheloruddannelsen består af en række obligatoriske fag samt et udbud af valgfag på uddannelsens 5. semester.
I løbet af uddannelsen vil du møde grundlæggende fag som:
- Privat- og formueretlige fag, hvor du bl.a. lærer om erstatning, indgåelse af kontrakter og aftaler
- Forfatningsretlige fag, hvor du lærer om magtfordelingen i Danmark
og i EU samt om individets grundlæggende rettigheder over for staten
- Strafferet hvor du bl.a. får indsigt i regler om kriminalisering og sanktionering
af lovovertrædelser
- Moral, etik og politik, hvor du møder juraens moralske og politiske elementer
Du kan vælge at bruge dit 5. semester til at tage fag på andre uddannelser med juridisk relevans, tage på udlandsophold eller et projektorienteret forløb i en virksomhed eller organisation.
Uddannelsen afsluttes med et bachelorprojekt, hvor du går i dybden med en afgrænset juridisk problemstilling og samtidig får afprøvet de kompetencer, du har lært i løbet af bacheloruddannelsen.
Bacheloruddannelsens opbygning (gældende per 1. september 2017)
Her kan du læse om de enkelte fag/kurser: https://kurser.ku.dk
Kilde: https://studier.ku.dk/bachelor/jura/undervisning-og-opbygning/?fbclid=IwAR3cETjLlx7x9L1TMiwmAqKvyb_JV-IBOtIdzde6GlTtf9Jx1uS2UycyItM
Hvordan er kandidatuddannelsen opbygget?
Som kandidatstuderende lærer du at identificere og analysere komplekse problemstillinger og sætte dansk ret ind i en større sammenhæng. I løbet af uddannelsen har du en høj grad af fleksibilitet. Du kan vælge mellem et stort antal valgfag og har også rig mulighed for at perspektivere din juridiske faglighed med fag fra andre uddannelser - både i Danmark og internationalt.
Kandidatuddannelsen i jura er en 2-årig uddannelse svarende til 120 ECTS. Uddannelsen er præget af stor grad af valgfrihed. Uddannelsen har 2 obligatoriske fag og et stort antal valgfag. Med kandidatuddannelsens opbygning og valgfrihed har du rig mulighed for at sammensætte din uddannelse, så den matcher dine karrieremæssige ønsker. Den juridiske kandidatuddannelse afsluttes med et speciale på 30 ECTS-point. På samme måde som bachelorprojektet har du her muligheden for at gå i dybden med en juridisk problemstilling, som interesserer dig særlig meget.
Studiestrukturen på kandidatuddannelsen er fleksibelt opbygget med udgangspunkt i 2 obligatoriske fag (Skatteret og Civilprocesret), som ligger på 1. semester, og et afsluttende speciale. Udover disse fag kan du selv bestemme, hvordan du sammensætter dine valgfag. Dog skal minimum ét fag være på fremmedsprog. Se fag og kurser i kursusbeskrivelserne på kandidatuddannelsen.
Nedenfor er et eksempel på, hvordan du kan opbygge strukturen på din kandidatuddannelse:
I løbet af din kandidatuddannelse har du gode muligheder for at give din uddannelse et tværfagligt præg. Du kan maksimalt tage 60 ECTS udenfor Det Juridiske Fakultet.
Du har også gode muligheder for at give din uddannelse et internationalt præg. Det Juridiske Fakultet tilbyder en lang række engelsksprogede valgfag med internationalt perspektiv. Du kan også vælge at læse fra et halvt til et helt år af din kandidatuddannelse i udlandet. Opholdet kan arrangeres via en af fakultetets mange samarbejdsaftaler med udenlandske universiteter, eller du kan selv planlægge og sammensætte dit studieophold.
På kandidatuddannelsen kan du også tage projektorienteret forløb (15 eller 30 ECTS), hvor du får afprøvet din viden i praksis.
Kandidatuddannelsen i jura er et fuldtidsstudie svarende til cirka 37-40 timer om ugen. Cirka 8 af disse timer er skemalagte. Resten af tiden bruger du på at forberede dig i form af læsning eller sammen med din studiegruppe.
Undervisningen foregår som holdundervisning, hvor der typisk er 30-40 studerende på et hold. Undervisningen lægger op til, at du deltager aktivt og tilegner dig juridiske kompetencer ved at arbejde med konkrete cases, der udspringer af juridiske problemstillinger.
Der udbydes både danske- og engelsksprogede fag. Et 7,5 ECTS fag har 28 undervisningstimer og et 15 ECTS fag har 56 undervisningstimer fordelt på et semester.
Skal man tage kandidaten?
Nej, det behøver man ikke. Man kan godt bare tage en bachelor.
Man kan forresten også vælge en erhvervskandidat https://studier.ku.dk/kandidat/erhvervskandidat-jura/ eller en kandidat i samfundsvidenskabelig jura https://studier.ku.dk/kandidat/samfundsvidenskabelig-kandidatuddannelse-jura/ :)
Hvor mange eksaminer har man om året og får man standpunktskarakter? Hvordan foregår eksaminerne? Hvor meget betyder karakterne for ens jobs muligheder?
Man har typisk 2-3 eksaminer pr. semester, som regel skriftlige på 4 timer med hjælpemidler eller mundtlige på 20 minutter (enten med eller uden forberedelse). Man får ikke standpunktskarakterer.
De fleste eksamener på bacheloruddannelsen i jura er skriftlige. Det kan for eksempel være i form af skriftlige prøver med tilsyn eller hjemmeopgaver. Der vil også være mundtlige prøver undervejs på uddannelsen.
Der afholdes øvelsesopgaver og prøveeksamen på de fleste fag på bacheloruddannelsen. Prøveeksamensopgaverne er typisk opgaver, som har været brugt ved de seneste eksamensperioder. De giver dig en fornemmelse af, hvad det vil sige at aflevere opgaver og gå til skriftlige prøver på jura.
Marcus på Studieportalen opsummerer det meget godt:
Eksamen på jura kan deles ind i to kategorier hhv. de skriftlige og de mundtlige:
De skriftlige prøver kræver, at du er god til at analysere både lovgivning og faktiske hændelsesforløb for derved at nå frem til de korrekte juridiske resultater. Her er det vigtigt, at du er godt inde i pensum inden du begynder at løse opgaverne, og derefter løser så mange af disse du kan inden eksamen. I forbindelse med denne forberedelse kan det være en god idé at notere sig hvilke problemstillinger der går igen, og hvordan de skal løses, da du ofte vil støde på lignende problemstillinger til eksamen og derved spare tid og kræfter.
Den mundtlige prøver er lidt anderledes, da der her ikke sigtes på den konkrete anvendelse af juraen på et hændelsesforløb, men derimod den bredere indsigt i reglerne inden for de forskellige retsområder. Her er det som ved de skriftlige prøver essentielt at du er godt inde i pensum, men derudover er det en fordel at kunne perspektivere og drage paraleller inden for pensum til fx retspraksis eller relevante teorier. Overblikket er her nøglen.
Hvad angår senere jobmuligheder er det, efter hvad jeg har hørt, vigtigt at du har gode karakterer, men derudover tæller det også en del, at du har haft relevante studiejobs. Det med gode karakterer skal du dog ikke allerede stresse over nu, da du kun er færdig med 2. år, og din fremtidige arbejdsgiver højst sandsynligt vil vurdere dig ud fra dine præstationer på kandidat-delen af uddannelsen.
Hvad kan man blive bagefter?
Som jurist har du en lang række spændende jobmuligheder. Du har muligheder inden for domstolene, advokatbranchen og politiet. Du kan arbejde som sagsbehandler, rådgiver og konsulent i den statslige og kommunale administration eller finde job i erhvervslivet og private organisationer - både nationalt og internationalt. Med en juridisk kandidatgrad kan du også vælge at arbejde med forskning ved at søge ind på den 3-årige ph.d.-uddannelse.
Jurister er de eneste kandidater, der har adgang til at videreuddanne sig til advokat, anklager og dommer. Det kræver en 3-årig fuldmægtigansættelse.
Fordelingen er grupperet i overordnede brancher som fx pension, forsikring og finansiel service. Disse branchegrupperinger dækker over mange forskelligartede jobtitler og arbejdsopgaver. Det er muligt, i de fleste brancher, at arbejde specialiseret med juridiske problemstillinger (at være specialist) eller med overordnede og tværfaglige problemstillinger med juridisk relevans (at være generalist).
Nogle jurister bevæger sig videre til andre job i samme branche eller til job i en anden branche. Juristers karriereveje er mangfoldige og udvikler sig typisk over tid.
Hvordan er det sociale miljø på jurastudiet?
Jura er ikke kendt for et super aktivt socialt miljø, men der er faktisk mange ting at lave og arrangementer at tage til. Der er jurabar, forskellige foreninger, fester, karrieredage, valgkamp, udvalgsmøder mv.
Kig på Facebook og på de store tavler der hænger på studiet; dér hænges ofte eventplakater op.
Se mit blogpost om jura/politiksider, sparringsgrupper og foreninger:
http://kujuratipsogtricks.blogspot.com/2016/10/diverse-jurapolitik-sider-og-foreninger.html
Hvordan er studieadministrationen?
Studieadministrationen har generelt fået meget kritik for at være rodet og langsom. Mange kalder jura for det værst administrerede studie ved KU og siger at det fungerer bedre på SDU og AU.
Er bøgerne dyre?
Umiddelbart ja, men mange køber dem brugt fra andre studerende (på fx Facebook eller Dba).
Er folk typisk ret snobbede og velhavende?
Nej, det synes jeg ikke. Nogle er, men de fleste virker øvre-middelklasse-agtige.
Der er ikke så mange "flippede" og kunstneriske typer her, synes jeg.
Hvordan er ens økonomi mht. SU? Har man tid til arbejde ved siden af?
Dette kommer også an på ens forbrug samt husleje. Det kan anbefales at bo på fx et billigt kollegie, så man ikke behøver at arbejde konstant i stedet for at fokusere på læsningen.
Hvorhenne kan man få studiejobs henne?
Typisk vil man starte ud i noget frivilligt og ulønnet arbejde, fx i en retshjælp eller i et mindre kontor.
Er kvote 2-ansøgere dårligere/mere dovne jurister end kvote-1 ansøgere?
Absolut ikke. Nogle kvote 2-ansøgere er langt mere motiverede til studiet og er bedre jurister end kvote 1-ansøgere. Man kan ikke rigtigt dømme folk ud fra hvilken kvote de kom ind på.
Hvor gamle er folk typisk på studiet? Hvor mange har børn?
Jeg vil sige at folk normalt er 19-25-30-ish.
Der er folk som har barn, flere børn eller som er gravide. Se også Facebook-gruppen "Jurastuderende med børn".
